Erhvervslivet kan halvere varmeregningen med varmepumper

Det er ikke kun énfamiliehuse, der kan spare penge og reducere CO2 ved at skifte fra olie- eller gaskedler til en varmepumpe. Der er også store besparelser i industrien, landbruget, svømmehaller og idrætshaller ved at skifte til en varmepumpe.


Flere og flere erhvervsvirksomheder får øjnene op for de store besparelser, der kan opnås ved at udskifte traditionelle  opvarmningskilder med en varmepumpe.


Siden sidste efterår er det gået rigtig stærkt med at udbrede brugen af varmepumper i store bygninger. Både fremstillingsvirksomheder, landbrug, svømmehaller og andre offentlige anlæg har investeret i varmepumper og med afgiftsnedsættelsen fra januar i år har interessen fået endnu et hak opad.


Mange virksomheder og institutioner har fået øjnene op for varmepumper. Det er forståeligt, for tilbagebetalingstiden er kort, og varmeudgiften falder til omkring det halve.


Industrien og landbruget som lokomotiver
Fremstillingsindustrien og landbruget er de helt tunge grupper. Disse brancher ligger ofte uden for bygrænsen, uden adgang til fjernvarme og er typisk afhængig af opvarmning med fossile brændstoffer. Potentialet alene i fremstillingsindustrien og landbruget ligger på cirka 4.500 varmepumpeanlæg.


Efterspørgslen fordobles år for år og at stigningen i efterspørgslen fordeler sig jævnt over hele landet.


En jungle af tilskudsmuligheder
De største besparelser opnås, når virksomheden skifter fra olie- eller gaskedel til en varmepumpe, fordi kilowattimeprisen er højest her. Opvarmer man med fjernvarme eller halm og piller, er billedet lidt mere broget, fordi det afhænger af, hvad man køber varmekilden ind til.


Det er et komplekst regnestykke at beregne investeringens nøjagtige tilbagebetalingstid og de konkrete besparelser. Beliggenhed, eksisterende opvarmning og strømpriser spiller ind. Dertil kommer de mange forskellige tilskud til strøm, som blev indført med afgiftsnedsættelsen i januar. 
Det er en jungle at finde rundt i for menigmand, men her er dog et regneeksempel:
 

Varmeudgift og CO2-udledning halveret
Beregningen er for en virksomhed med et varmeforbrug på 240.000 kWh om året, svarende til en udgift på 216.000 kroner, med en varmepumpeinvestering på 253.000 kroner inkl. tilskud. Her kan varmeregningen nedbringes med 130.500 kroner årligt. Tilbagebetalingstiden er 1,9 år og forrentningen er på 51,5 procent. Der er ikke mange steder, man får så højt afkast af sin investering, samtidig med, at man skåner miljøet. I dette tilfælde nedbringer varmepumpen CO2-udledningen fra 62 ton til 34 ton om året svarende til en reduktion på 45 procent.


En del produktionsvirksomheder og landbrug, kan få dækket hele eller størstedelen af deres varmebehov med en varmepumpe og blot supplere med gas- eller oliekedlen, når det er rigtig koldt.


Varmepumper udnytter solens gratis energi og trækker varme ud af udeluften, også i koldt vejr. Varmen omsættes til vandet i bygningens varmesystem og varmepumperne kan således levere både rumvarme, varme til ventilationsanlæg og varmt badevand.


En luft/vand varmepumpe kræver ikke gravearbejde og er derfor nemmere og billigere at installere end et jordvarmeanlæg. Cronborg har udviklet en særlig varmepumpeserie med stor kapacitet beregnet til bygninger på over 600 kvm, hvor varmebehovet typisk ligger på 63.000 kWh årligt eller mere. 



Kontakt os

Landsdækkende
kompetencer
Find dit lokale TS-center
aktuelt_lige_nu_btn.jpg
tilmeld_nyhedsbrev.jpg
© 2011
Center