Kun fantasien sætter grænser med ny Boligfradragsordning
Det er nu, du skal ringe til din lokale installatør og få et tilbud.

Kun fantasien sætter grænser. Med Boligfradragsordningen, som træder i kraft i dag, kan man nemlig trække udgiften til håndværkerens løn fra i skat. I hele Danmark opfordrer TS-Gruppen danskerne til at benytte sig af ordningen.


- Landsdækkende er vi klar til at tage imod kundernes opkald og opfylde deres ønske, hvad enten det drejer sig om at få installeret solceller på taget eller opstillet en husstandsvindmølle. Uanset hvad de vælger, kan vi hjælpe danskerne med at bruge fradraget til at skabe merværdi i deres bolig, siger Mick Clausen, TS-Gruppen.


Han opfordrer i den forbindelse danskerne til at tænke i energirigtige baner.
- Den nye ordning giver boligejerne en unik mulighed for at få renoveret deres bolig, så den bliver mere energieffektiv og dermed mere værd - også på sigt. Det kan man gøre på mange måder. Enten ved at skifte oliefyret ud med et naturgasfyr, biokedel, fjernvarme eller en varmepumpe eller ved at få installeret intelligente installationer til at styre og regulere lys, varme og eventuel ventilation, siger Mick Clausen og fortsætter:
- Ved at gøre brug af ordningen er man samtidig med til at trække hjulene i samfundet i gang til glæde for hele regionen. Derfor håber vi meget, at danskerne vil tage ordningen til sig og benytte fradraget til at øge værdien af deres bolig frem for til eksempelvis vinduespudsning.

Boligfradragsordningen giver et ligningsmæssigt fradrag på 15.000 kroner om året pr. person. Dvs. 30.000 i alt, hvis man er to voksne i en husholdning. Det svarer til, at man kan have en energihåndværker gående i ca. 60 timer om året, hvoraf staten betaler de 20.

Det er nemt at indberette til SKAT. Der etableres et særligt betalingsmodul som en del af SKATs TastSelv-miljø, som køber almindeligvis logger ind på via NemID. Her betaler man så for det udførte arbejde. Den løsning vil dog først være på plads fra 1. juli. Indtil da skal betalingen foregå via banken, og betalingsmodulet vil alene registrere oplysninger om de betalte beløb og overføre fradraget til køberen af ydelsen.

For yderligere informationer kontakt dit lokale TS-Center.
Kontakt os

Landsdækkende
kompetencer
Find dit lokale TS-center
aktuelt_lige_nu_btn.jpg
tilmeld_nyhedsbrev.jpg
© 2011
Center