Sæt fokus på energieffektiviseringer
Den grønne tænketank Concito har fremlagt et bud på en grøn vækstpakke
I den fremhæves det, at energieffektivisering ubetinget er det mest omkostningseffektive virkemiddel, når det gælder om at reducere brugen af fossile brændsler og CO2-emissioner. Dette budskab til en kommende regering vækker genklang hos TEKNIQ Installatørernes Organisation, fortæller teknisk chef i TEKNIQ Christian Jarby:

– Vi skal naturligvis se på alle aspekter af energisektoren i arbejdet med at nedbringe CO2-udslippet, men vi skal begynde dér, hvor det er samfundsøkonomisk bedst. Og der er ingen tvivl om, at vi får mest for pengene ved at energieffektivisere. Det viser blandt andet en undersøgelse, som vi fik foretaget tidligere på året. Så vi er glade for, at Concito – ligesom TEKNIQ – peger den kommende regering i dén retning, siger Christian Jarby.

Det er dog vigtigt, at politikerne sørger for at få mest for de penge, der bør afsættes til energieffektiviseringer, siger Christian Jarby.

– Vi får flere energieffektiviseringer for pengene, hvis de aktører, der allerede har kontakt med hus- og virksomshedsejere samt har viden på området, bliver inddraget. Desværre har politikerne, EU-kommissionen og nu også Concito stirret sig blinde på energiselskabernes rolle i energispareindsatsen. Concito foreslår endda, at energikonsulenter kan opsøge boligejerne med gode råd. Men installatørerer og andre håndværkere kommer allerede i danskernes hjem og kan give kvalificeret rådgivning, så TEKNIQs opfordring lyder: ”Lad os ikke bruge pengene på at få flere konsulenter og rådgivere, men på konkrete energibesparelser”. Og lad os få åbnet markedet, så flere aktører end energiselskaberne kan være med – det er også med til at sikre, at vi for færre penge får flere energibesparelser, fremhæver teknisk chef Christian Jarby fra TEKNIQ.


Kontakt os

Landsdækkende
kompetencer
Find dit lokale TS-center
aktuelt_lige_nu_btn.jpg
tilmeld_nyhedsbrev.jpg
© 2011
Center