Danskerne vil energirenovere mere i 2012
I 2011 var de danske boligejere vilde med at energirenovere, og meget tyder på, at tendensen fortsætter gennem 2012.

Solceller, jordvarmeanlæg og energirigtige vinduer ses oftere og oftere på danske villa- og parcelhusgrunde. I 2011 kastede flere og flere husejere sig over energirenoveringer til deres bolig, og meget tyder på, at denne tendens fortsætter i 2012.

- Vi har set, at antallet af energirenoveringer er øget, og vi oplever, at den generelle tendens er, at flere energirenoverer deres bolig, blandt andet fordi energipriserne stiger, og fordi man kan få en besparelse gennem sit energiselskab. Så aktiviteten på området vil vokse i 2012, og vi vil se mere af det, vi har set, men nu i en mere effektiv og forbedret kvalitet, siger afdelingschef hos Dansk Byggeri Torben Liborius til Energihjem.dk.

30 procent flere isoleringsopgaver
Udover at rådgive og formidle nyheder om energiområdet, formidler Energihjem.dk også energirenoveringsopgaver mellem bygherrer og leverandører. I 2011 steg antallet af energirigtige renoveringer. Alene antallet af isoleringsopgaver steg med 30 % i forhold til 2010, og tendensen lader til at fortsætte i 2012.

- Vi forventer helt klart, at antallet af isoleringsopgaver, herunder energirenoveringer, også stiger med 30 % i 2012. Vi oplever, at interessen for energirigtige renoveringer er stor, og flere husejere kan se genvinsten i at installere et solcelleanlæg, et jordvarmeanlæg eller udskifte de gamle vinduer til termovinduer. Allerede i de første tre uger i januar har vi haft en stor vækst i tilgangen af energirenoveringer, siger kommunikationschef hos Energihjem.dk Michael Müller.

Regeringen ønsker at fremme energirigtige renoveringer. Derfor har den blandt andet besluttet at åbne op for et energitilskud fra begyndelsen af 2013, hvor boligejere kan søge om tilskud til energirenoveringer. Tilskuddets størrelse er endnu ikke besluttet. Derudover har regeringen forlænget håndværkerfradraget, der giver pr. husstand et fradrag på op til 30.000 kr. for håndværkernes arbejdsløn.

Kontakt os

Landsdækkende
kompetencer
Find dit lokale TS-center
aktuelt_lige_nu_btn.jpg
tilmeld_nyhedsbrev.jpg
© 2011
Center